Om os
Andelsselskabet Bjæverskov Fjernvarme A.M.B.A. er stiftet den 29. juni 2022, med det formål at etablere et fælles fjernvarmeværk for i første omgang Bjæverskov by med mulighed for udvidelse til også at omfatte Vemmedrup. Selskabet skal forsyne ca. 800 private boliger samt erhvervsvirksomheder og institutioner med bæredygtig varme. Selskbet ejes af Andelshaverne.
Andelshaverne er ejere af ejendomme indenfor Fjernvarmeværkets forsyningsområde.
Pr. 1.10.2022 havde ca. 800 private borgere tilkendegivet, at man ønskede fjernvarme, når dette blev muligt, og dermed var det første mål for at arbejde videre med projektet nået.
Fjernvarmeværket skal placeres ved Bjæverskov Transformerstation, hvorfra der skal anvendes overskudsvarme, varmepumpe, samt et mindre gasfyr som back up.
Til at stå for projektets tilbliven er bestemt ingeniørfirmaet PlanEnergi, som Køge kommune fra starten af, har valgt til den foreløbige screening og planlægning.
Siden årsskiftet 2021/2022 har der været nedsat en initiativgruppe, som kontinuerligt har arbejdet med projektet. Der er afholdt borgermøde, uddelt materiale, og der er afholdt et stort antal møder med de forskellige interessenter med meget mere.
Der vil løbende ske opdatering af indhold på hjemmesiden.